Kontakt os på 22 20 17 17

Nytår 2022

Det nye år 2022 er lige ved at være og som det ofte sker, begynder tankerne at flyve tilbage på året der ubønhørligt rinder ud.

Vi har haft susende travlt med mange projekter; vi har sagt goddag til nye medarbejdere; vi er flyttet til nye skønne omgivelser; vi har oplevet et stærkt og fortroligt samarbejde med dejlige kunder og gode kollegaer hos myndigheder og i virksomheder; vi har alle levet i skyggen af Coronas åg.

Et dejligt år har det trods mange udfordringer dog været. Tak til alle for det.

Det bedste ved at stå på tærsklen til et nyt år for Ejendomsret.dk, er nok at drømme lidt om fremtiden og de mange opgaver og mødet med nye mennesker der venter.

Men det er ingen drøm at vi i januar måned 2022 kan byde hjertelig velkommen til endnu en kollega, Lars Haagensen, hos Ejendomsret.dk.
Lars som er Landinspektør, kommer fra et job hos Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, og har stor erfaring samt mange kompetencer med i baggagen. Og så er det bare dejligt at Lars er et meget behageligt menneske, samt medbringer masser af godt humør.

Jeg vil ønske alle kunder, kollegaer, familie og venner et godt og lykkeligt 2022.

Nytår 2022

Vil I have et uforpligtende tilbud på opgaven eller besøg?

22 20 17 17

Jeg sidder klar til at besvare jeres mail eller opkald

lhk@ejendomsret.dk