Jeg vil ønske alle en dejlig jul og et lykkeligt godt nytår.
Dansk Svensk samarbejde, -og en god kop kaffe
December 2017
Snart åbner et nyt kaffehus i Aalborg i et af vores gamle smukke huse. Jeg glæder mig allerede til at besøge huset, og gerne med min familie eller gode venner.
Det føles rart at tænke på at jeg, på noget af vejen, har været med til at skabe stedet sammen med en svensk indretningsarkitekt. Jeg har nemlig udarbejdet plantegningen til projektet.
Det er sket i et dejligt og venligt samarbejde med min svenske kontakt hvor al kommunikation, lige fra de store linjer til de mindste detaljer i projektet forløb perfekt.
Næste gang jeg mødes med en kunde eller kollega i byen, vil jeg helt bestemt invitere på kaffebar. Sikkert kigge ud af vinduet og nok i mit stille sind fryde mig over, at en lille del af dette hyggelige sted er mit.
Vi er næsten halvt inde i julemåneden, og inde længe skal vi fejre jul. Der er også snart gået et år med mit nye firma, Ejendomsret.dk.
Det er skønt at afslutte året med en taknemmelig og god fornemmelse i hjertet. Jeg har haft succes næsten fra første dag, og har i dag flere kunder som jeg samarbejder med.
Tak til alle mine kunder og kollegaer fordi de troede på mig og kan bruge mine evner.
Og tak til min dejlige familie som bakker mig op hele vejen.
Tak til familie og venner som på forskellig vis har hjulpet mig trofast fra start til i dag.
Jeg vil ønske alle en dejlig jul og et lykkeligt godt nytår.
Vil I have et uforpligtende tilbud på opgaven eller besøg?
22 20 17 17
Jeg sidder klar til at besvare jeres mail eller opkald