Bygning på fremmed grund
Februar 2024
Her fra årsskiftet er der trådt nye regler i kraft for ejendomstypen Bygning på fremmed grund.
Fremover er det muligt at supplere et eksisterende bygningsbladsnummer f.eks. når der opføres en tilbygning til dit kolonihavehus.
Det bliver også muligt at dele et eksisterende bygningsblad i flere enheder -det vi kalder udstykning når det er jordarealer. Tilsvarende kan vi også sammenlægge bygningsblade.
De kan først oprettes når bygningerne er tæt på at være færdigopført.
Processen med oprettelse af bygningsblade er samtidig ændret og flere myndigheder er inddraget såsom BBR-afdelingen i kommunerne, Vurderingsmyndigheden og den helt nye registermyndighed er Geodatastyrelsen. Dvs. dele af processen er flyttet fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen -det kommer også til at tage længere tid og koste noget mere.
Bygningsblade kan også bruges på tekniske anlæg såsom golfbanens vandingssystem eller vindmøller på havet. I den sammenhæng bliver det spændende at følge Tinglysningsrettens prøvelse af bygningsbegrebet og løsørebegrebet.
Har du f.eks. en tilbygning til dit kolonihavehus, som du skal have optaget pant i så kontakt Ejendomsret -vi kan sammen med din bank hjælpe dig videre.
Vil I have et uforpligtende tilbud på opgaven eller besøg?
22 20 17 17
Jeg sidder klar til at besvare jeres mail eller opkald